30.06 2010

144 mio. kr. til yngre forskere

Det Frie Forskningsråd (DFF) har i foråret 2010 uddelt 71 bevillinger til i alt 144 mio. kr. til yngre forskere, de såkaldte postdocstipendier.
 
DFF arbejder for at forbedre yngre forskeres karrieremuligheder og dermed sikre forskningens vækstlag. Forskerne kan søge om midler til projekter uden tematisk binding og på deres eget initiativ.
 
"Der er et stort behov for, at de yngre forskere får mulighed for at udvikle deres forskning i præcis den retning de ønsker. Det er nemlig forskningens vækstlag, Danmark skal bygge på i fremtiden. Derfor vil man se en stor bredde i de emner, som DFF uddeler penge til", siger formanden for DFF Jens Christian Djurhuus.
 
Se eksempler på postdoc-projekter, der har fået bevilling.