Aalborg Universitet har etableret et Ledelsesakademi med erhvervslivet, hvor der sættes fokus på hele ledelsesfeltet.
I forvejen udbyder AAU flere forskningsbaserede uddannelser, som er rettet mod ledelse og strategiudvikling i private og offentlige virksomheder. Uddannelserne udspringer af forsk-ningsmiljøer inden for økonomi, strategi, organisation, innovation, entreprenørskab og læreprocesser.
Ledelsesakademiet mødes 3 gange om året, hvor der udveksles holdninger og ideer om ledelse og ledelsesroller, ligesom der diskuteres nye behov inden for uddannelse og forsknings-samarbejde.
Det er nogle af de "tunge drenge og piger" i erhvervslivet, som deltager.
Formand er koncerndirektør Søren Ø. Sørensen, Grundfos Management A/S, mens AAU’s prorektor, Inger Askehave, er akademiets næstformand.
Herudover deltager topledere fra bl.a. Lundbeck, Coloplast, Spar Nord samt Københavns og Aalborg Kommune.

