Regeringen har indgået aftale med Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre om fordeling af globaliseringspuljen for 2011.
Derfor er der i aftalen afsat 400 mio. kr. til at løfte universiteternes basisbevillinger.
Heri indgår som noget nyt 100 mio. kr. til en matchfond, som skal styrke universiteternes incitament til at tiltrække eksterne midler. Der er afsat midler til fonden for både 2011-2012.
Derudover har partierne besluttet, at de afsatte midler til Danmarks Grundforskningsfond i 2012 drøftes i forhandlingerne om globaliseringsreserven i 2011.
Samtidig er der afsat 767 mio. kr. til strategisk forskning. Partierne har valgt at prioritere dette inden for tre hovedområder i form af forskning i energi og miljø, forskning i sundhed, miljøfaktorer og velfærdsteknologi samt forskning i bære- og konkurrencedygtig landbrugsproduktion.
Endelig er der - ligeledes inden for den strategiske ramme - afsat 28 mio. kr. til uddannelsesforskning.

