14.12 2011

Ambitiøst oplæg til nyt rammeprogram

80 milliarder euro, eller ca. 595 mia. kroner, til forskning og innovation i perioden 2014 til 2020. Det er ambitionen i det forslag til et nyt rammeprogram, som EU-Kommissionen fremlagde tidligere i denne uge. Det er en markant stigning i forhold til det nuværende rammeprogram, FP7, der samlet udgør 50 mia. euro.
 
Programmet har fået navnet Horizon 2020, og det er inddelt i tre hovedelementer:
 
-  Videnskab i topklasse
-  Industrielt lederskab
-  Samfundsmæssige udfordringer
 
Derudover er ambitionerne i det nye rammeprogram blandt andet at gøre det lettere for unge forskere at få bevilget midler, samt at strømline regelsættet og gøre processen fra ansøgning til bevilling hurtigere. Horizon 2020 skal forhandles på plads under det danske EU-formandskab i 2012.