Mens danske virksomheder begræder tabte eksportordrer på klassiske markeder som USA og England, er selvsamme virksomheder godt på vej til aldrig at få så meget som en fod indenfor på et af verdens mest ekspanderende markeder - det vestlige Kina.
Med økonomiske vækstrater under finanskrisen på op mod 15 procent er det vestlige Kina i dag et af de eneste steder i verden, hvor de økonomiske hjul kører i højeste gear.
Hos Dansk Industri forklarer man de danske virksomheders fravær i det østlige Kina med markedsmodenhed:
- Første bølge af etableringer i Kina handlede som udgangspunkt om sourcing. Derfor var det mest naturligt for virksomhederne at placere sig tæt på shippingmuligheder i det østlige og sydlige Kina. Derudover er der stadig langt større potentielle kundegrupper øst på. Til gengæld er konkurrencen også hårdere der, siger Nis Høyrup, Kina-ekspert hos Dansk Industri.

