Videnskabsministeren nedsatte i foråret 2010 seks faglige paneler, som har haft til opgave at kortlægge og prioritere de kommende års behov for national forskningsinfrastruktur.
De seks panelers præsenterede på en konference den 28. oktober 2010 resultatet af deres arbejde og de kortlægnings- og prioriteringsrapporter, som vil ligge til grund for en dansk roadmap for forskningsinfrastruktur.
Læs og kommentér de seks rapporter
I de næste par måneder vil de seks rapporters anbefalinger danne grundlag for en dialog mellem Videnskabsministeriet og centrale stakeholders.
Det sker med henblik på, at videnskabsministeren i begyndelsen af 2011 kan offentliggøre den første danske roadmap for forskningsinfrastruktur, herunder de forskningsinfrastrukturprojekter, som søges iværksat i løbet af 2011.

