Danmark er i gang med at undersøge, hvordan danskerne kan få fri adgang til at læse de mange forskningsartikler, der bliver offentliggjort i private tidsskrifter, men som er betalt med offentlige penge.
Regeringen ser nærmere på muligheden for at indføre open access - fri adgang - til alle videnskabelige artikler offentliggjort i såkaldte peer review-tidsskrifter, hvis artiklerne er baseret på forskning betalt med offentlige midler.
I dag forlanger de fleste videnskabelige tidsskrifter at få ejerskab til artiklerne. Dermed kan offentligheden kun få adgang til artiklerne mod betaling.
Men det kan være meget dyrt at abonnere på peer review-tidsskrifter såsom Science eller The Lancet, hvilket gør det svært for gymnasier, privatpersoner, kommuner og virksomheder at få adgang til artiklerne.

