06.12 2010

Det Strategiske Forskningsråd uddeler 170 mio. kr.

Det Strategiske Forskningsråds programkomite for strategiske vækstteknologier har offentlig-gjort årets bevillinger.
 
Midlerne går til tre markante centersatsninger med store erhvervsmæssige potentialer og til fire særdeles samfundsrelevante projekter inden for bl.a. IT og kræftforskning:
 
POLYNANO: Strategisk forskningscenter i præcisions og nano-skala masse replikation af polymer biochips ledet af professor Anders Kristensen, DTU Nanotech.

COAT: Center for anvendt transskriptom analyse ledet af professor Anders Krogh, Biologisk Institut, Københavns Universitet.
 
HIPERFIT: Forskningscenter for high-performance finans-it ledet af professor Fritz Henglein, Datalogisk Institut, Københavns Universitet.
 
Formanden for programkomiteen, professor Lars Mathiassen, Georgia State University, frem-hæver, at de tre centre, inden for hvert deres område, repræsenterer forskning på internationalt højt niveau, og at de store satsninger vil være med til at styrke dansk forsknings internationale position yderligere.