Professor Søren Salomo, direktør for DTU Business, har sammen med flere kolleger modtaget den prestigefyldte pris 'Best Paper Award 2009' for artiklen "What About Design Newness? Investigating the Relevance of a Neglected Dimension of Product Innovativeness".
Artiklen er publiceret i Journal of Product Innovation Management, der udgives af den amerikan-ske organisation Product Development and Management Association (PDMA).
Prisen blev indstiftet i 1997, og det er medlemmerne af JPIM Editorial Board og PDMA Board of Directors, der afgør, hvilken artikel, der skal være årets vinder. Bedømmelsen er baseret på artiklens bidrag til såvel teori som praksis vedrørende ny produktudvikling.
Søren Salomo modtog også prisen i 2007, hvilket placerer ham i det eksklusive selskab af forskere, som har modtaget den prestigefyldte anerkendelse mere end en gang.

