02.06 2010

DJF i ny samarbejdsaftale med Kina

Med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) i spidsen har Aarhus Universitet netop underskrevet en samarbejdsaftale med det kinesiske jordbrugsuniversitet, Nanjing Agricultural University.
 
Det skete under et besøg af en delegation fra Nanjing Agricultural University hos Aarhus Universitet i maj.

Hovedparten af besøget foregik på DJF’s forskningscenter i Foulum. Udover en rundvisning af forskningsfaciliteterne fik den kinesiske delegation en indføring i DJF’s kinastrategi og en opridsning af konkrete mulige samarbejdsområder.
 
Samarbejdet kan blive omfattende og går ude på at udveksle forskere og studerende, at samarbejde om forskning og uddannelse samt at samarbejde om videnskabelige arrangementer som for eksempel konferencer, seminarer og symposier.