Bevæbnet med nuller, ettaller, matematiske modeller og en stor portion tålmodighed har professor og sektionsleder på DTU Informatik Jan Madsen sammen med de to ph.d.-studerende Pascal Schleuniger og Michael Reibel Boesen i godt tre år arbejdet på konceptet omkring eDNA (elektronisk dna).
I et kontor på DTU Informatik står resultatet af de mange års tanker og anstrengelser. Men selvom resultatet meget firkantet sagt er en kloning mellem et menneskes evner og en computer, så må vi skuffe jer læsere og afsløre, at den ikke ligner Arnold Schwarzenegger fra Terminator-filmene.
eDNA-computeren ligner en helt almindelig computer, men indeni er den nærmest lige så revolutionerende som robotterne fra filmene. Computeren er opbygget af mange små celler som os mennesker, forklarer Jan Madsen.
Pointen er, at den selv-reparerende computer i kraft af de mange ekstraceller, altså stamceller, der endnu ikke har fået en opgave, kan tåle flere fejl, inden den dør.
Det er blandt andet det, der gør teknologien ekstremt interessant for NASA, som har adapteret projektet til fremtidige rummissioner.
- Vi lever i en verden, hvor alle efterspørger robusthed, ikke kun inden for den medicinske verden og i NASAs hovedkvarter, men også helt almindelige brugere af computere som du og jeg. Min drøm - og mit håb - er naturligvis, at eDNA bliver udbredt til mange flere, siger Jan Madsen.