20.04 2010

Forskning med resultater

Det er ganske enkelt forkert, når det hævdes, at forskningsresultater fra læreanstalterne ikke når ud i de virksomheder, der har brug for dem.
 
- Det er i hvert fald ikke et problem, vi har. Utrolig meget sker i samarbejde med virksomheder-ne. Bl.a. har vi ca. 150 eksamensprojekter om året. Og heraf er de 120 ude i virksomheder, siger professor Per Langaa Jensen fra DTU.
 
Hos Industriens Arbejdsgivere i København har man samme holdning til tesen om, at forskningen ikke rigtigt kommer ud over rampen.
 
- Det passer simpelthen ikke. Vi har set masser af eksempler på, at forskningsinstitutioner har samarbejdet med virksomhederne, siger siger formanden, Flemming Tomdrup der til daglig er adm. direktør i Solar A/S.