21.07 2010

Forskning skal stilles gratis til rådighed

Af Rene Steffensen, biblioteksdirektør, executive MBA, Copenhagen Business School:
 
Open Access er kort fortalt et begreb, der dækker gratis netadgang til alle staters forsknings-resultater. Ideen er, at alle forskere på universiteter såvel som i private virksomheder skal have fri og lige adgang til statens forskningsresultater.
 
Open Access har mange fordele. De væsentligste er, at forskningen hurtigere spredes, og at den faktisk bliver brugt til noget. Undersøgelser dokumenterer klart dette.
 
Copenhagen Business School var fremme i skoene og den første business school i verden som underskrev Berlin-deklarationen og dermed aktivt gav tilsagn om at implementere Open Access. Det skete i 2008. 
  
Man behøver såmænd ikke være enig i alle anbefalinger og overvejelser i Styrelsen for Bibliotek & Mediers anbefaling om at implementere Open Access i Danmark. Det er jeg sådan set ikke.
 
Men forskningen skal ud at arbejde.