25.11 2011

Fortsat stor værdi af samarbejde mellem virksomheder og universiteter

Universiteterne er værdifulde samarbejdspartnere for danske virksomheder, og hele 99 % af virksomheder, der har samarbejdet med et universitet, regner med at fortsætte samarbejdet fremover. For andet år i træk har Oxford Research for Danske Universiteter undersøgt, hvorledes universiteternes samarbejdsparter i erhvervslivet oplever forskningssamarbejdet med universiteterne. <media 1762 _blank border>Rapport 2011.</media>
 
Undersøgelsens hovedresultater:
 
97 % er meget eller delvis tilfredse med samarbejdet med universiteterne. Kun 3 % er meget eller delvis utilfredse med samarbejdsforløbet

99 % finder det sandsynligt eller meget sandsynligt, at de vil samarbejde med et universitet igen
 
92 % mener, at universiteterne i nogen eller høj grad kan tilbyde ydelser, som andre ikke kan tilbyde
 
83 % mener, at universiteterne i nogen eller høj grad tilbyder ydelser af en højere kvalitet, end andre kan tilbyde
 
89 % mener, at samarbejdet i nogen eller høj grad medfører overførsel af vi-den og kompetencer 
 
86 % mener, at virksomheden i nogen eller høj grad får skabt nye netværk og kontakter med videnspersoner

 
Universiteterne udfylder en central funktion i den danske økonomi, da de bedriver relevant forskning, som kan komme samfundet til gode. De danske universiteter har en lang tradition for samarbejde med erhvervslivet, og den gensidige interesse er blevet større i de senere år.
 
I 2010 udgjorde private investeringer i universiteternes forskning 1,37 mia. kr. – en stigning på 450 mio. kr. siden 2007. Forsknings- og Innovationsstyrelsen har doku-menteret, at virksomheder, der har samarbejdet med universiteter oplever en markant højere værditilvækst end tilsvarende virksomheder, der ikke samarbejder med univer-siteterne. De danske universiteter indgik 2.020 forskningsaftaler med private virksom-heder i 2010.

Læs undersøgelsen <media 1762 _blank border>her</media>


Spørgsmål vedrørende undersøgelsen kan rettes til:

Danske Universiteters talsmand, Rektorkollegiets formand, rektor Jens Oddershede, Syddansk Universitet
Mobiltlf.: 40 40 10 97
E-mail: jod@remove-this.sdu.dk