Af Henrik Garver, adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører:
Klima- og energiminister Lykke Friis (V) er generelt kommet rigtig godt fra start i sit nye embede, og nu lyder der igen gode toner fra ministeren. Det fremgår af Børsen, at Lykke Friis gerne vil fortsætte tankerne fra regeringens Vækstforum i et nyt grønt dialogforum.
Idéen er fremragende og kan betyde meget for implementeringen af vedvarende energi og etableringen af energieffektive løsninger overalt i samfundet.
Samtidig vil et grønt dialogforum være et idéelt sted at arbejde videre med planerne om at gøre Danmark til værtsland for et grønt væksttopmøde, der kan sætte fokus på de praktiske teknologier, der skal hjælpe os til at etablere en vedvarende energiforsyning og sætte turbo på energispareindsatsen.

