Professor David Lando er en af de forskere, som Danmarks Grundforskningsfond netop har indledt kontraktforhandlinger med.
585 mio. kr. bliver investeret i 11 nye grundforskningscentre, og professor David Lando fra Institut for Finansiering er en af de forskere, som fonden i øjeblikket forhandler centerkontrakt med. Han fortæller, at centrets forskning skal opfylde et behov for at forstå, hvorfor finansielle kriser opstår, hvordan markedet reagerer under en krise, og ikke mindst hvordan lovgivere, centralbanker og andre regulerende myndigheder bedst får markedet ud på den anden side.

