11.03 2010

Høj vækst i det offentliges forskning og udvikling

>Rettet i forhold til oprindelig version<

I 2008 blev der udført offentlig forskning og udviklingsarbejde (FoU) for 16,8 mia. kr. Det er en stigning på 3,6 mia. kr. i forhold til 2007. Målt i faste priser udgjorde stigningen 3,2 mia. kr.

Væksten skal ses i sammenhæng med de store organisatoriske ændringer, der blev indført i 2007 i både universiteter hospitaler og sektorforskningsinstitutioner.

Det konkluderer seneste Nyt fra Danmarks Statistik.

Universiteterne stod for 69 pct. af den offentlige forskning og udvikling med udgifter på 11,5 mia. kr., hospitaler for 22 pct. med udgifter på 3,8 mia. kr., mens de resterende 9 pct. blev fordelt mellem øvrige forskningsinstitutioner og den private ikke-erhvervsdrivende sektor.