Rådet for Teknologi og Innovation indkalder ansøgninger om støtte til innovationskonsortier.
Der er ansøgningsfrist mandag den 6. september 2010 kl. 15.00.
Forliget omkring fordelingen af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2010-12 betyder, at der på Finansloven for 2010 er afsat midler til innovationskonsortier, der både fremmer innovation i den offentlige sektor og erhvervslivet.
Rådet opfordrer derfor særligt til, at der i denne ansøgningsrunde indsendes ansøgninger om innovationskonsortier med deltagelse af offentlige parter og med fokus på innovation i den offentlige sektor (de såkaldte ”innovationsalliancer”).
Ansøgninger om innovationsalliancer vurderes ud fra de samme kriterier og behandles samtidig med ansøgninger om almindelige innovationskonsortier.
Alle ansøgninger deltager i den åbne konkurrence på lige vilkår.

