02.06 2010

InnovationDanmark 2009

Rapporten InnovationDanmark 2009 evaluerer RTI's fireårige handlingsplan "InnovationDanmark 2007-2010" og viser f.eks. helt nye tal for, hvor mange højtuddannede der er ansat i virksom-hederne.
 
For alle virksomheder er andelen af højtuddannede steget fra 15 procent i 2001 til 28,7 procent i 2007. I de små virksomheder med en til ni ansatte er andelen, der har højtuddannede, steget fra 10,8 procent. til 25,6 procent.
 
"Nu begynder universitetsforskere for alvor at bruge deres viden ude i virksomhederne. Det er både glædeligt og lover godt for fremtiden, da flere højtuddannede styrker produktivitet og vækst særligt i de forsknings- og udviklingsaktive virksomheder. Der er dog stadig et stort stykke vej, før Danmarks produktivitet igen er på niveau med vore konkurrenter i udlandet. Derfor skal vi fortsat gøre en stor indsats - ikke mindst over for de mange mindre virksomheder, der halter bagefter", siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.