Novo Nordisk Fonden har for sine 885 mio. kr. til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet (KU) købt sig til pæn omtale af medicinalvirksomheden - eller i hvert fald tavshed, hvis kritiske aspekter af producenten eller dens produkter måtte dukke op i forsknin-gen.
Skulle forskerne ved det nye Center for Metabolisme finde på at kritisere et af Novos produkter, kan fonden standse sin økonomiske støtte - og sågar forlange pengene betalt tilbage.
Det fremgår af den såkaldte gode forskningspraksis, som Novo Nordisk Fondens bevillings-modtagere skal leve op til. "At beskytte Novo-gruppens omdømme", som der står i fondens standarder for god forskningspraksis.
- Det bestyrker mistanken om, at der ikke er en klar skillelinje mellem den private donors interesser og synspunktet fra et universitets almeninteresser, siger lektor ved Københavns Universitet, Claus Emmeche, der er forfatter til en ny bog om forskningspolitikken i Danmark.

