Leder, Berlingske Business:
Den fremsatte kritik er ikke ny. Universitetsforskere har længe sagt det samme. Det opsigts-vækkende består i, at det er en mand som Mads Krogsgaard Thomsen, der fremsætter den, og man må i hvert fald give ham medhold i, at ønsket om at få midler til strategisk forskning i meget høj grad styrer, hvad forskerne vælger at forske i.
Det er også et faktum, at mange forskere bruger meget arbejdstid på at skrive ansøgninger i håb om at få del i de midler, herunder de strategiske forskningsmidler, der ikke er en del af universiteternes såkaldte basisbevillinger.
Alt andet lige kan dette gå ud over den frie forskning, som er den forskning, som al anden forskning hviler på. Sker det, er det uheldigt, for det er her, de grundlæggende nye erkendelser opstår.
Men selv om man kan have forståelse for kritikernes bekymring, skal det samtidig slås fast, at der ikke grundlæggende er noget galt med regeringens vægtning af strategisk forskning og konkurrence om forskningsmidlerne.
Det er både nødvendige og effektive forskningspolitiske redskaber. Det, man kan savne, er en balance, der i højere grad tilgodeser både det synlige økonomisk afkast og det lange seje forskningstræk.
