Matchmaking mellem universitet og virksomhed: Viden og kommercialisering - det er målet med netværket University Technology Network.
Bag University Technology Network står techtrans-afdelingerne på Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet.
Dialogen sejrede
Det var slående så god en kemi, der hele dagen den 27. april var på University Technology Network’s 2. matchmaking-arrangement for indbudte forskere og virksomheder.
Al snak om manglende forståelse for forskeres og forretningsfolks forskellige præmisser var som forstummet, og dialogen var fra start til slut livlig, interesseret og kvalificeret.
- I Loungen var der ikke et øjebliks tavshed, ligesom der hele dagen igennem lød en summen fra hvert eneste mødelokale med match-sessioner. Jeg så flere gange virksomhedsrepræsentanter gå smilende fra mødet med forskerne, som adskillige virksomheder roste for at have virkelig gode præsentationer med substans med., fortæller Rasmus Køhler Fischer på vegne af University Technology Network.
Det er her værd at fremhæve, at samtlige af de deltagere, der siden har evalueret dagen, har tilkendegivet, at de ønsker at deltage i det kommende arrangement.
- Alle de tilbagemeldinger, vi har fået, er overordentligt positive. Ikke blot vil både virksomhe-derne og forskerne gerne komme igen - de ser i den grad frem til næste arrangement, hvor de har chancen for at møde en potentiel partner, der brænder lige så meget for et fagområde som dem selv., tilføjer Rasmus Køhler Fischer.
Se billeder fra University Technology Network's 2. matchmaking-dag
Matchmaking bryder barrierer ned
Universitetsforskerne kunne samlet byde ind med hele 25 præsentationer den 27. april på Syddansk Universitet.
Flere forskere havde forinden været igennem en kort formidlingsintroduktion for at finde det rette niveau, så de præsenterede deres forskning uden at afsløre hverken for meget eller for lidt.
Det viste sig i løbet af dagen, at der ikke blev brug for at indgå en eneste hemmeligholdelses-aftale - både forskere og virksomheder var fuldt ud indforståede med de rettighedsmæssige betingelser, der var for deres dialog.
At begge parter fik mulighed for at tale med en fælle med god faglig indsigt på netop deres område, var tydeligvis utroligt tilfredsstillende og udviklende.
- Vi havde booket fire møder med forskere, og det var alle møder af så høj kvalitet og relevans for os, at vi nu er ved at indlede et samarbejde om to af projekterne. Samtidig fik vi hele dagen god lejlighed til at netværke med andre investorer og forskere på life science området - og gik hjem med flere kvalitets-kontakter, som kan vise sig at være meget værdifulde. Konceptet har utvetydigt bevist sin styrke ved at facilitere de afgørende møder mellem segmenterede virksom-heder og universitetsforskere., fastslår Nicolaj Højer Nielsen, Partner i BIOSTRAT.
Adskillige forskere udtrykte efterfølgende begejstring over at møde virksomhedsrepræsentanter og investorer, som vitterlig var interesserede i deres forskning og i at arbejde sammen med dem.
- Det er en stor tilfredsstillelse som arrangør, at ikke mindst universitetsforskerne har været meget imødekommende overfor situationer, som for mange af dem har været nye. Dialogen med virksomhederne var overraskende visionær for flere forskere, som oplevede at se et gensidigt potentiale i en mulig kommercialisering af deres forskning., lyder det anerkendende fra Rasmus Køhler Fischer.
kommende matchmaking arrangement
Med succesen fra de to foregående arrangementer kan University Technology Network glæde sig over allerede at have en række forhåndstilsagn om at deltage i det 3. matchmaking-arrangement i efteråret 2010.
Temaet på den kommende matchmaking-dag er af medlemmerne i University Technology Network udpeget til at være clean- og greentech og ICT.
Kontakt University Technology Network
Matchmaking-arrangementerne er som nævnt lukkede møder for relevante deltagere, som inviteres af University Technology Network.
Alle er dog meget velkomne til at kontakte University Technology Network for mere information og/eller muligt medlemskab.
Kontakt venligst:
Rasmus Køhler Fischer
Syddansk Universitet
65 50 10 84 | rkf@sdu.dk

