Nu har nano-forskningen i plast fået en økonomisk håndsrækning fra Højteknologifonden i form af 50 millioner kroner.
Pengene gives som støtte til et fireårigt projekt søsat af danske plastvirksomheder og forskere fra DTU og skal være med til at gøre Danmark førende inden for anvendelsen af nanoteknologi i plastproduktion. Projektet er i alt budgetteret til 100 millioner kroner.
De andre honorerede projekter inkluderer blandt andet forskning i smartere betonelementer, intelligente Lego-klodser, småsatellitter til overvågning af flytrafik, havvindmøller på dybt vand samt en række projekter på det medicinske område.
"Der er både bredde og dybde i dansk forskning. Hvert år kommer der flere og flere kvalifice-rede ansøgninger, hvor universiteter og virksomheder sammen har udviklet idéer, som de ønsker at realisere med Højteknologifonden som partner", siger Højteknologifondens direktør, Carsten Orth Gaarn-Larsen.

