05.12 2008

Ny opfinderkultur er opstået på nettet

Opfindelser sker i stigende grad under interaktive, hurtige og sociale processer – blandt andet internettets debatfora, netværk og nichemedier har skabt en ny kultur for at dele viden og ideer på fuld tryk.

- Det handler om at kunne arbejde åbent mod det mest ideelle kompromis på markedet. Og den bølge er særdeles livgivende for opfindsomheden, lyder det fra medstifter af innovationshuset Innovation Lab, Mads Thimmer.