Det Frie Forskningsråd har meldt sig ind Science Europe, som er et nyt forum for drøftelser og politiske initiativer, der skal fremme forskningssamarbejdet i Europa.
Science Europe bliver den centrale forskningspolitiske stemme, der afløser den mere uformelle organisation af formændene for de europæiske forskningsråd, EUROHORCs. Organisationen skal desuden videreføre dele af det forskningsstrategiske arbejde, som har været placeret i European Science Foundation (ESF). Science Europe etableres i samarbejde med 50 europæiske forskningsorganisationer.

