21.06 2010

Ph.d.-studerende fra DTU Business modtager 150.000 kr.

Ph.d.-studerende Marie Smed fra DTU Business modtager Tuborgfondets Erhvervsøkonomiske Pris på 150.000 kr. som en påskønnelse af hendes særlige interesse for erhvervsøkonomi og til videreuddannelse på et valgfrit internationalt anerkendt universitet. 
 
"Prisen er en unik mulighed for mig for at skabe et samarbejde med erfarne forskere inden for mit felt, som både jeg og andre forskere kan få gavn af i fremtiden. Med legatet kan vi nu gå målrettet efter de mest relevante samarbejdspartnere, og fordi mit udlandsophold nu er støttet finansielt, er det vores forhåbning, at vi får endelig positiv respons fra de ønskede samarbejdspartner. Desuden giver legatet en vis frihed til at deltage i kurser og konferencer, mens jeg er af sted." siger Marie Smed, der er uddannet cand.merc. i International Marketing og Management fra Copenhagen Business School i 2009.
 
Hun påbegyndte arbejdet med sin Ph.d. hos DTU Business i januar i år.