06.07 2010

Regeringen vil styrke fødevareforskning

Videnskabsministeriet har netop kortlagt den danske fødevareforskning, og kortlægningen viser, at der går godt 1 mia. kr. fra offentlige kasser til fødevareforskning, mens private virksomheder forsker for cirka 2,1 mia. kr.
 
Kortlægningen viser også, at de danske universiteter klarer sig godt i internationale sammen-ligninger, og det tæller også med, når der i fremtiden skal uddeles forskningsmidler.
 
Charlotte Sahl-Madsen har allerede tidligere bebudet, at de såkaldte strategiske forsknings-midler, som politikerne øremærker, skal prioriteres på færre områder. I dag deles 1,1 mia. kr. gennem Det Strategiske Forskningsråd til godt 20 områder, men regeringen ønsker fra næste år at fokusere midlerne inden for 5-6 områder.
 
"Det kræver, at vi har det politiske mod til at foretage fravalg og prioritere de områder, hvor vi får mest ud af midlerne. Når vi går fra over 20 til måske fem temaer, så vil der også blive flere ressourcer til de områder, vi vælger", siger videnskabsministeren.