28.05 2010

Sahl-Madsen om regeringens genopretningsplan

Danske universiteter er kommet med en del kritiske bemærkninger til regeringens genopret-ningsplan.
 
I den forbindelse har videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen et par kommentarer.
 
"Det forekommer mig besynderligt, at universiteternes talsmand, Jens Oddershede, kommer med en udmelding om, at universiteterne med genopretningsplanen skal spare ti procent af deres omsætning i 2013. Det regnestykke har jeg svært ved følge. Det nye i genopretningsplanen på universitetsområdet er besparelserne på 125 millioner kroner i 2012 og 250 millioner kroner i 2013 på universiteternes administration. Det svarer til en halv procent af universiteternes omsætning i 2012 og en procent af universiteternes omsætning i 2013", siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.

"Det er ikke en let opgave at effektivisere universiteternes administration. Men i den aktuelle situation er det vigtigt, at vi også på universiteterne får så meget konkret forskning og uddannel-se for de offentlige midler. Jeg har svært ved at forestille mig, at man ikke kan blive lidt mere effektive på universiteterne. Jeg mener, vi især skal have set på, hvordan vi gennem øget digitalisering kan skabe grundlag for en effektivisering af de administrative forhold. Samtidig arbejder vi i øjeblikket med en revision af universitetsloven, hvor vi lægger op til færre, men klare resultatmål og i stedet fjerner overflødige regler", siger Charlotte Sahl-Madsen.