12.12 2011

To danske virksomheder blandt verdens mest lovende – begge udspringer fra DTU

Virksomhederne Amminex og Stirling DK, som begge er spin-out-virksomheder fra DTU, er kommet i fornemt selskab. De befinder sig nemlig i top 100 over fremtidens mest lovende cleantech-virsomheder.
 
Det er den engelske avis The Guardian, som i samarbejde med Cleantech Group netop har lanceret den årlige raaport, som præsenterer en liste med de 100 mest lovende cleantech-virksomheder i verden.
 
To danske virksomheder har fundet vej til listen: Amminex, der har udviklet en ny metode til at fjerne de farlige NOx’er i udstødningsgas fra dieselbiler. Og Stirling DK, som har udviklet et CO2-neutralt kraftvarmeværk, som kører på biomasse.