Når en virksomhed først har prøvet at samarbejde med et dansk universitet, er det sandsynligt, at den prøver igen.
Det viser en undersøgelse, som Danske Universiteter har udført for at afdække myten om universiteter som tunge dansepartnere, der både vil føre og sidde på bænken.
- Vi møder tit en opfattelse af universiteter som monstrøse flerhovedede uhyrer uden veldefineret indgang, hvor forskerne er mere interesseret i at skrive artikler til højprestigiøse internationale tidsskrifter end i at samarbejde med virksomheder, siger Jens Oddershede, talsmand for Danske Universiteter.
For at afdække myten har Danske Universiteter udspurgt 55 virksomheder, der for nylig har samarbejdet med et dansk universitet.
Det bureaukratiske monster er måske ikke helt manet i jorden, men af de adspurgte virksom-heder vurderer 93 pct. samarbejdet som overvejende positivt. 67 pct. finder desuden, at samarbejdet glider relativt nemt og ubesværet, og kun to pct. af virksomhederne vil sandsyn-ligvis aldrig mere vove sig ud i noget lignende.
- Vi er blevet mere professionelle og bedre til at tage en del af gevinsten hjem på samfundets vegne. Det er min opfatelse, at nogen ikke har været så vant til at dele, siger Jens Oddershede.

