Der bliver årligt brugt milliarder af skattekroner på projekter, der skal sætte gang i virksom-hedernes innovation. Men hele innovationssystemet er alt for uoverskueligt for de små og mellemstore virksomheder at finde rundt i, skriver Erhvervsbladet.
- Der er en markant skæv fordeling i innovationsstøtten, og det giver et stort gab mellem den nyskabende viden, der bliver opbygget - og evnen til at få denne viden til at virke i virksom-hederne, hvilket jo er selve formålet med innovationsindsatsen, siger Ragnar Heldt Nielsen, direktør for de Godkendt Teknologisk Service-institutter, GTS.
Med ansvaret for Innovationsagent-ordningen er GTS selv et centralt led i regeringens indsats for at gøre innovationsstøtten mere virksomhedsnær.
Erhvervs- og økonomiminister Brian Mikkelsen (K) har tidligere lovet at få skabt bedre overblik og sammenhæng over de mange innovationspuljer.
For nylig lovede han en ny portal og et callcenter, hvor innovationslystne virksomheder kan henvende sig og blive hjulpet videre.

