Når danske virksomheder investerer store summer i forskning, kommer de også med til at påvirke, hvordan de offentlige forskningsmidler skal prioriteres.

Det sagde videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) til Børsen i sit første interview om forskningspolitik.
 
Ministeren er klar til at prioritere de strategiske forskningsmidler på færre områder for at sikre, at forskningen også bidrager til økonomisk vækst. 
 
"Prioritering kan både ske inden for de rammer, vi har i dag, men kan også ske gennem et øget samarbejde med erhvervslivet. Et godt eksem-pel er Novo Nordisk Fondens donation til Københavns Universitet. Der bliver tilført midler, så det for alvor er muligt at være ambitiøs, og det gør det muligt at ansætte et stort team, som nok skal markere sig interna-tionalt på stofskifteforskningen", sagde ministeren med henvisning til, at Novo Nordisk Fonden tidligere i år donerede 885 mio. kr. over 10 år til at etablere et forskningscenter for livstilssygdomme.
 
Læs mere
 
Læs mere: Flere skal følge Novo-fondens eksempel

Det var slående så god en kemi, der hele dagen den 27. april var på University Technology Network’s 2. matchmaking-arrangement for indbudte forskere og virksomheder. 
 
Al snak om manglende forståelse for forskeres og forretningsfolks forskellige præmisser var som forstummet, og dialogen var fra start til slut livlig, interesseret og kvalificeret.
 
"I Loungen var der ikke et øjebliks tavshed, ligesom der hele dagen igennem lød en summen fra hvert eneste mødelokale med match-sessioner. Jeg så flere gange virksomhedsrepræsentanter gå smilende fra mødet med forskerne, som adskillige virksomheder roste for at have virkelig gode præsentationer med substans med", fortæller Rasmus Køhler Fischer på vegne af University Technology Network. 
 
Det viste sig i løbet af dagen, at der ikke blev brug for at indgå en eneste hemmeligholdelsesaftale - både forskere og virksomheder var fuldt ud indforståede med de rettighedsmæssige betingelser, der var for deres dialog. 
 
"Vi havde booket fire møder med forskere, og det var alle møder af så høj kvalitet og relevans for os, at vi nu er ved at indlede et samarbejde om to af projekterne. Samtidig fik vi hele dagen god lejlighed til at netværke med andre investorer og forskere på life science området - og gik hjem med flere kvalitets-kontakter, som kan vise sig at være meget værdifulde. Konceptet har utvetydigt bevist sin styrke ved at facilitere de afgørende møder mellem segmenterede virksomheder og universitetsforskere", siger Nicolaj Højer Nielsen, Partner i BIOSTRAT. 
 
Læs mere
 
Se billeder fra University Technology Network's 2. matchmaking-dag

En virksomhed, der selv har investeret 3 mio. kr. i at deltage i et forsknings- og udviklingssamarbejde med universiteter og GTS-institutter, oplever inden for de næste 10 år en værditilvækst, der er højere end for lignende virksomheder, som ikke har været med i et samarbejde.
 
Forskellen er et tocifret millionbeløb!
 
Det dokumenterer en ny analyse - An Analysis of Firm Growth Effects of the Danish Innovation Consortium Scheme - fra Centre for Economic and Business Research (CEBR) på Copenhagen Business School (CBS). 
 
Analysen er baseret på data fra 220 virksomheder, der i perioden 1995-2003 har deltaget i et innovationskonsortium med medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation.
 
"Det kan betale sig for virksomheder at samarbejde med offentlige videninstitutioner om forskning og udvikling, og samarbejdet fremmer vækst i virksomheden. Jeg vil derfor drøfte med Rådet for Teknologi og Innovation, universiteterne og GTS-institutter, hvordan vi kan få endnu flere virksomheder til at deltage i forskningssamarbejde. Vi skal have skabt mere vækst i Danmark, og det her et af områderne vi skal se på", siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.
 
Læs mere
 
Læs mere: Indkaldelse af ansøgninger til innovationskonsortier