Du har som alternativ mulighed for at benytte dig af en særlig regel for "forskeraktier" eller "idéaktier".
Det medfører, at beskatningen af de tildelte aktier kan fordeles over en 10-årig periode - begyndende med det indkomstår, hvor overdragelsen finder sted.
Det er en betingelse, at der er tale om en afhændelse af et forsknings- eller udviklingsarbejde til et aktie eller et anpartsselskab.
Endvidere er det en betingelse, at afhændelsen sker med henblik på en videreudvikling af forskningsarbejdet.
Du kan selv bestemme, hvor stor en del af vederlaget, der skal medregnes i indkomsten for det enkelte år inden for 10-års perioden.