Aktieavance

Med virkning fra 1. jan. 2006 er avance på idé-aktierne omfattet af reglerne for almindelige aktier.

Det betyder, at du uanset ejertid altid skal betale skat af din gevinst, når du sælger aktierne (både børsnoterede og unoterede aktier).

Gevinsten beskattes som aktieindkomst.

Avancen beskattes med 28% af de først 45.500 kr. (2007) - det dobbelte for ægtefæller - og 43% af resten.
 
Et tab på unoterede aktier kan du trække fra i aktieindkomsten.

Eksempel

  1. Du modtager aktier i 2006 til en skønnet handelsværdi af kr. 10.000.
  2. Du beskattes af denne værdi ved tildelingen som beskrevet med 59% (det antages, at der ikke skal betales AM-bidrag).
  3. Du sælger aktierne i 2008 til en pris af kr. 20.000.

Baseret på ovenstående forudsætninger kan en forenklet skatteberegning opstilles:

  • Salgspris for aktier: kr. 20.000
  • Skat ved tildeling (10.000 * 59%): kr. 5.900
  • Skat ved salg (20.000 - 10.000 * 28%): kr. 2.800
  • Fortjeneste efter skat: kr. 11.300

Fortjenesten eller tabet ved salget af aktierne skal du selv indberette på selvangivelsen i året efter salget.