For forskningsinstitutioner er værdiansættelse af IPR primært relevant ved anvendelse af IPR som apport-indskud i aktieselskaber.
Til dels også ved indgåelse af licensaftaler, overdragelsesaftaler eller såkaldte §9 aftaler, der giver en part adgang til fremtidige opfindelser i et samarbejde.
Grundlæggende er værdiansættelse af IPR et spørgsmål om at estimere nutidsværdien af (sandsynligheden for) fremtidige gevinster og omkostninger afledt af at være ejer af den aktuelle IPR.
Er en teknologi udlicensieret på eksklusive vilkår, kan samme teknologi ikke bruges som grundlag for samarbejde med andre parter, fx som baggrundsviden i et EU-projekt.
Prissætningen bør i nogen udstrækning afspejle dette.