Formålet med forskningskupon-ordningen er at øge det private erhvervslivs, og specifikt de små og mellemstore virksomheders, FoU-indsats og innovationskraft.
Det skal ske ved at fremme samarbejdet mellem de mindre virksomheder og videninstitutioner, såvel som ved at øge kvaliteten og samfundsrelevansen af den offentlige forskning.
Forskningkupon-ordningen håndteres af Forsknings- og Innovationsstyrelsen.
Der er på finansloven afsat 15 mio. kr. årligt i 2008 og 2009 til forskningskupon-ordningen.
Det enkelte projekt kan ikke finansieres med mere end 1,5 mio. kr. fra Rådet for Teknologi og Innovation.
Projekterne skal være samfinansierede i den forstand, at både videninstitutioner og virksomhederne skal bidrage til projektet.
Fra 2. april 2009 giver Rådet for Teknologi og Innovation dispensation fra omsætningskravet, når der søges om en forskningskupon.
Det betyder, at virksomheder, der ikke har en haft en omsætning på min. 1 mio. kr. inden for det seneste år, i en forsøgsperiode også kan ansøge om en forsknings-kupon.
Det er fortsat et krav at virksomheden har eksisteret i mindst et år og at den ikke er i betalings-standsning.
Det er et krav i forskningskuponen, at der foreligger en underskreven samarbejdsaftale mellem virksomheden og videninstitutionen, Den skal indeholde aftaler om offentliggørelse af resultaterne og om ejerskabet af eventuelle immaterielle rettigheder (IPR).
En sådan aftale skal bl.a. sikre, at den viden som virksomhederne har med ind i projektet forbliver deres (også kaldt forgrundsviden).
Forskningskuponen kan ikke anvendes som tilskud til: