Forskningsinstitutionerne er underlagt markedsføringslovens regler om hemmeligholdelse.
Institutionen påtager sig normalt at hemmeligholde virksomhedens projektspecifikke viden samt oplysninger om virksomhedens strategi og forretningsvilkår.
Forskningsinstitutionerne accepterer kun i ganske særlige tilfælde at hemmeligholde viden, der knytter sig til institutionernes generelle eller egenfinansierede forskning.
Hemmeligholdelse påtages kun i en kort og klart afgrænset periode.
Sædvanligvis foregår hemmeligholdelse kun mod økonomisk kompensation for den begrænsning i rådigheden, som institutionen påtager sig i perioden.