interessekonflikter

Virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner skal arbejde sammen for bl.a. at sikre, at den viden, der opbygges på offentlige forskningsinstitutioner kommer samfundet til gavn.

Se med fordel Videnskabsministeriets publikation:
Retningslinier for universiteternes forskningssamarbejde med private virksomheder.
 
Se også: Universitetshospitalernes retningslinjer for håndtering af interessekonflikter.

Vidensoverførsel

Vidensoverførsel/Innovation kan gennemføres på mange måder:

  • Via samfinansierede forskningsprojekter mellem offentlige forskningsinstitutioner og virksomheder
  • Via fælles uddannelse af ph.d.-studerende eller ved, at den enkelte forsker arbejder som konsulent for en virksomhed (mere sjældent).
  • Via en offentlig forskningsinstitution apportindskyder opfindelser i opstart-virksomheder.

centrale forskelle

På en offentlig forskningsinstitution er målet at udveksle og sprede viden bredt, uddanne, offentliggøre artikler, og at indgå i åbne diskussioner.

De offentlig insitutioner er samtidig forpligtet til at søge at kommercialisere opfindelser, såvel som institutionerne ønsker at rejse midler til yderligere forskning og at bevare deres forskningsfrihed.

En del af opgaverne er medfinansieret af skattekroner, hvilket medfører, at der fra samfundets side stilles krav til, hvordan midlerne bruges.

I en virksomhed er hovedformålet at skabe profit til ejerne, man søger at minimere konkurrence, og ønsker resultater hemmeligholdt og overdraget så billigt som muligt.

åbenhed om samarbejde

Når virksomheder og forskningsinstitutioner arbejder sammen, vil der pr. definition være en interessekonflikt.

Det er derfor vigtigt at finde det "frie rum", hvor begge parters interesser kan imødekommes og det sikres, at der ikke sker en usaglig brug af skattekroner.

  • Tillid: Det er vigtigt, at offentligheden og de samarbejdende virksomheder kan bevare tilliden til, at forskerne ikke er varetager egne interesser, eller overfører viden tilhørende en virksomhed til en anden virksomhed.
  • Åbenhed: Det er vigtigt, at der er åbenhed om at samarbejdet finder sted, og at man kan se, hvilke virksomheder, der arbejder sammen med de offentlige forskningsinstitutioner.
  • Forventninger: I de konkrete samarbejdsprojekter er det vigtigt, at parternes forventninger er afstemte, og at der er aftaler omkring rettigheder, hemmelig-holdelse og ansvar.

institutionernes retningslinier

De fleste offentlige forskningsinstitutioner har retningslinier for hvad og hvordan forskerne må arbejde i deres fritid.

Det er specielt vigtigt at sikre, at tilliden bevares i de tilfælde, hvor en forsker fungerer som konsulent for en virksomhed eller har startet egen virksomhed.

Retningslinier på institutionerne:

Aalborg Universitet

Aarhus Universitet

Københavns Universitet

Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)
 
Danmarks Tekniske Universitet