Gælder inter partes for to eller flere aftalepartnere, der har forsket og udviklet i samarbejde.

Aftaler om forskning og udvikling kan begrænse konkurrencen på markedet på tre områder:

1. Kan det begrænse innovation,
2. Kan det medføre samordning af parternes adfærd på eksisterende markeder, og
3. Kan det medføre markedsafskærmning i forbindelse med udnyttelsen af eventuelle resultater.

Disse begrænsninger vil dog sandsynligvis kun opstå, når:

• Samarbejdsparterne har en betydelig styrke på de eksisterende markeder, og/eller
• Konkurrencen om innovation begrænses væsentligt, eksempelvis pga. eksklusivitet ved udnyttelse af resultaterne.

Konkurrencemyndigheder bruger ofte markedsandele, som en indikator for markedsmagt.

Der findes ingen absolut markedsandelstærskel, som medfører at aftalen falder ind under EU-traktatens artikel 101, stk. 1.

Aftaler om forskning og udvikling fritages imidlertid i henhold til F&U-gruppefritagelsen, hvis de indgås mellem parter med en samlet markedsandel på under 25%.

Og hvis de øvrige betingelser for anvendelse af F&U-gruppefritagelsen er opfyldt.

For de fleste aftalers vedkommende gælder derfor, at de konkurrencebegrænsende virkninger kun skal analyseres, hvis parternes kombinerede markedsandel overstiger 25%.