Det er en grundlæggende forudsætning for at falde ind under TOA-gruppefritagelsen, at aftale-parternes antal ikke overstiger to.
Dernæst skal følgende betingelser være opfyldt:
A | For licensaftaler mellem konkurrenter må aftaleparternes samlede markedsandel ikke overskride 20%.
B | For licensaftaler mellem ikke-konkurrenter må ingen af aftaleparterne have en markeds-andel, der overskrider 30%,
C | TOA-gruppefritagelsen opererer med en markedsdefinition, der omfatter både teknologi-marked og produktmarked.
D | Groft sagt kan man skelne mellem:
E | Parterne skal for at være omfattet af TOA-gruppefritagelsen opfylde markedsandels-tærsklerne på begge markeder.
”Licensaftalen” må ikke indeholde én eller flere af de særligt problematiske begrænsninger, de såkaldte ”hardcore-begrænsninger”, som er oplistet i TOA-gruppefritagelsen.
Aftaler, der indeholder én eller flere hardcore-begrænsninger, anses for at være konkurrence-begrænsende:
Hvis en licensaftale ikke opfylder disse kriterier, er det dog ikke ensbetydende med, at den dermed automatisk er i strid med konkurrencereglerne.
Hvorvidt den er det, beror på en individuel vurdering af aftalen, og vurderingen er parternes eget ansvar.
Derfor påhviler det parterne selv at sørge for at vurdere, hvorvidt en aftale, der falder uden for TOA-gruppefritagelsen, alligevel ikke er i strid med konkurrencereglerne.
Kommissionen har til brug for denne vurdering udstedt nogle retningslinjer for anvendelsen af EU-traktatens artikel 101 på teknologioverførselsaftaler.
Overordnet skal der tages stilling til, om:
Hvis aftalen vurderes at være konkurrence-begrænsende, kan den dog alligevel være lovlig, hvis: