Anvendelsesområde for F&U-gruppefritagelsen

Aftaler, der regulerer parternes:

  • Fælles forskning i og udvikling af produkter eller produktionsmetoder uagtet om aftalen omfatter regulering af udnyttelse af resultaterne heraf eller ej.
     
  • Fælles udnyttelse af resultaterne af forskning i og udvikling af produkter eller produktions-metoder, der er opnået under et tidligere forsknings- og udviklingssamarbejde mellem parterne.

Det er nødvendigt at afklare følgende forhold, inden man tager stilling til, om en given aftale er omfattet af gruppefritagelsesforordningen:

  • Det relevante marked for de produkter, der kan blive forbedret eller erstattet af aftale-produkterne fastslås. Det relevante marked har både en produktmæssig og geografisk dimension.

A | Produktmarked: Ved det relevante produktmarked forstås markedet for alle de produkter, som kunden anser for indbyrdes substituerbare på grund af deres egenskaber, pris og anvendel-sesformål.

Et relevant produktmarked består typisk af de produkter, der er resultatet af det aftalte forsknings- og udviklingssamarbejde - det være sig produkter, der direkte er frembragt under samarbejdet, eller et produkt, der er opnået som resultat af en under samarbejdet udviklet teknologi.

B | Geografiske marked: Ved det relevante geografiske marked forstås det område, hvor de deltagende virksomheder er involveret i udbud af og efterspørgsel efter produkter, og som har tilstrækkelig ensartede konkurrencevilkår og kan skelnes fra de tilstødende områder.
 

  • Hvorvidt aftalepartnerne er konkurrenter eller ej.

bestemmelser

Når afgrænsningen af det relevante marked og aftaleparternes indbyrdes konkurrencemæssige status er afgjort, skal man herefter finde frem til:

  • Om parternes markedsandele ligger under den i F&U-gruppefritagelsens artikel 4 fastsatte markedsandelstærskel på 25% for aftaler mellem konkurrenter, og
     
  • Om betingelserne for fritagelse i artikel 3 er opfyldt.

Disse bestemmelser fokuserer på parternes adgang til og udnyttelse af resultaterne af den fælles forskning og udvikling. Især disse bestemmelser kan det være svært at forstå den nøjagtige rækkevidde af.

Det hele kan dog være afgjort forinden, idet man i forordningens:

Artikel 5 oplister en række såkaldte hardcore-bestemmelser.

Omfatter aftalen blot én af disse, falder aftalen uden for F&U-gruppefritagelsen.