Sammenhængen mellem dansk konkurrencelovgivning og EU’s konkurrencelovgivning

EU-traktatens artikel 101 og 102 indeholder henholdsvis et forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler og et forbud mod misbrug af dominerende stilling, som nøje svarer til den danske konkur-rencelovs forbud i §§ 6 og 11.
 
Konkurrencestyrelsen påser overholdelsen af både konkurrenceloven og EU-traktatens konkurrenceregler i Danmark.
 
Den danske konkurrencelovs forbud anvendes, når der er tale om overtrædelser, der kun påvirker konkurrencen i Danmark.

EU-traktatens regler anvendes, når der er tale om overtrædelser, der også kan påvirke samhandlen med EU’s medlemsstater - f.eks. med Sverige og Tyskland.

(Kilde: Konkurrencestyrelsen )