EU-traktatens artikel 87 omhandler forbud mod statsstøtte:
Det er forbudt medlemsstaterne at yde støtte til private virksomheder, medmindre dette er godkendt af Kommissionen.
Af denne artikel fremgår det, at statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form - og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner - anses for uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.
Det er altså forbudt at give virksomheder fordele, medmindre virksomhederne leverer en modydelse, der svarer til det afgivne (dog: "de minimis regler").
Det er typisk, hvis en mindre gruppe tildeles en fordel - en branche eller dele af en branche, men ikke alle.
Forbuddet sanktioneres oftest med bøder.
Modtageren af en ydelse under en ulovlig aftale skal samtidig tilbagebetale den fordel, denne har fået - med renter.
Statslige institutioner skal opfylde betingelserne.
Det er antaget, at universiteter i den sammenhæng sidestilles med statslige institutioner. (1)
(1) Det kan selvfølgelig overvejes i en konkret opstået sag at bruge som forsvar, at et universitet ikke kan sidestilles med en statslig institution i og med et universitet har status som selvejende institution.