små chips - store problemer

Chipsdesignere over hele verden har et problem: Det er svært at synkronisere datainformationen internt på de stadig mindre chips. Det problem har ingeniør Tobias Bjerregaard løst.

Thobias Bjerregaard
 
Ingeniør Tobias Bjerregaard | Teklatech | www.teklatech.com

Foto: Henrik Petit

timing er alt

Der er chips i alle de ting, et moderne menneske føler er uundværlige i dagligdagen: Ure, radioer, mobiltelefoner, kameraer, og de nye chip-teknologier gør, at detaljerne i chips bliver mindre og mindre.

Det giver chipdesignere verden over problemer, for det bliver stadigt sværere at forudsige den præcise hastighed i kredsløbene og dermed at synkronisere den interne kommunikation på chipsene.

Og får man ikke timingen til at holde, risikerer man, at chipsene ikke virker.

Den type fejl er et voksende problem for chipdesignere i de omkring 2000 firmaer i verden, der producerer chips, og det betyder, at der er mange forskere rundt omkring, der arbejder på at løse det.
 
Men nu har ingeniør Tobias Bjerregaard fundet en metode, der kan sikre den interne timing på chips. Han siger, ingen arbejder på samme måde, som han gør, og at det virker.

en slags lim

Tobias Bjerregaard forklarer metoden ved at sige, at det er en slags lim, der forbinder alle de moduler, der ligger på chipsene, så de bliver mere robuste. Dermed kommer langt flere chips ud af produktionen uden fejl og virker efter hensigten.

Så nu skal han overbevise virksomhederne om, at de skal bruge tid og penge på at implemen-tere hans software i deres designproces.

Og det potentielle marked er enormt, for chips bliver stadig mere almindelige i hverdags-produkter.

Teklatech

Tobias Bjerregaard har skabt firmaet Teklatech på den idé og med patentansøgninger fra egen forskning i ryggen.

Pengene kom i første omgang fra CAT-Symbion og DTU Innovation, samt Seed Capital.

I 2007 rejste han en million Euro fra private og offentlige investorer, og Teklatech har nu etableret sig i det indre København med en professionel bestyrelse.