Offentligt finansierede vidensinstitutioner og konkurrenceretlige regler.

Hvad har de to ting nu med hinanden at gøre?

Ret meget efterhånden! Pointen får du efter en lille introduktion:

Først og fremmest har politikerne det seneste årti for alvor sat turbo på for at få gang i samarbejdet mellem de offentligt finansierede vidensinstitutioner og private virksomheder.

Dette har medført to væsentlige aspekter, nemlig:

• At vidensinstitutionerne og de private virksomheder i større og større omfang deltager i fælles forskningssamarbejder og
  
• At vidensinstitutionerne i større og større omfang søger forskningsresultater nyttiggjort til gavn for samfundet.

Populært kommer det udtrykt i den kendte frase:

Fra forskning til faktura!

I praksis kræver det en proaktiv indsats fra vidensinstitutionernes side.

Som konsekvens heraf tilbyder vidensinstitutionerne nu i langt højere grad end tidligere organisationer og virksomheder på forretningsmæssige vilkår at udnytte den indhøstede viden - især den viden, der kan eneretsbeskyttes i henhold til lovgivning herom (patenterbare opfindelser).

Denne proaktive indsats sikrer en hurtig og effektiv udnyttelse af de opnåede forskningsresultater, og det er til fordel for både vidensinstitutionerne og virksomhederne.
 
Det kan udtrykkes ved, at:

• Den enkelte virksomhed målrettet kan spores ind på, hvad der i det store videnshav er af interesse for netop den.
• Vidensinstitutionerne samtidig får tilført midler til at holde gang i denne form for overførsel af viden og i øvrigt udføre forskning.

Og så kommer vi til pointen:

Den viden, vi taler om, den er hermed sat i konkurrence.

Og hermed er den også sat i spil over for de gældende konkurrenceretlige regler.

Derfor har offentlige vidensinstitutioner og konkurrenceretlige regler lige pludselig en hel del med hinanden at gøre.

Viden I konkurrence.pdf