Ofte stiller folk spørgsmålet:
"Hvad skal vi med regler for konkurrence på markedet? Er det ikke godt med fri konkurrence og en sund liberal indstilling til markedskræfterne?"

Jo, vil svaret ofte være - og så vil man ofte tilføje:

"Men uden regulering af adfærden på markedet vil netop den fri konkurrence og de frie markedskræfter få let ved at blive trådt under fode af monopoldannelser."
 
Konkurrenceretten regulerer altså virksomhedernes og institutionernes adfærd på markedet og opstiller regler for, hvordan disse må opføre sig både på egen hånd, og når de indgår aftaler med andre virksomheder.

Knæsættelsen af den fri konkurrence er således en af grundpillerne i moderne demokratiske samfundsdannelser.
 
Overtrædelser af de konkurrenceretlige spilleregler sanktioneres derfor generelt meget hårdt.

Det sker dels ved bøder og dels ved, at aftaler, som ikke er lovlige ifølge konkurrenceretten, er ugyldige. Samtidig skal man ikke undervurdere den skrækkeligt negative presseomtale, over-trædelser ofte medfører.
 
Offentlige vidensinstitutioner er som sagt også omfattet af de konkurrenceretlige regler, i det omfang de udøver en økonomisk aktivitet i konkurrence med private.
 
Derfor er kendskabet til konkurrenceretten ret så relevant i og med vidensinstutionerne nu i stor udstrækning arbejder med at kommercialisere forskningsresultater.

Reguleringen af konkurrencevilkårene er ikke enkelt, idet markederne ikke er begrænset af de enkelte nationale staters geografiske grænser, men netop breder sig internationalt, ja globalt.

Grundet reglernes kompleksitet kræver det store ressourcer hos de enkelte aktører at sikre sig imod aftaler med konkurrenceretlige fejltrin.

De danske konkurrenceregler og EU's konkurrenceregler er stort set enslydende.

Den danske konkurrencelovs regler kan anvendes, når der er tale om forhold, der kun påvirker konkurrencen i Danmark.
 
 
 
 
 

EU-retlige konkurrenceregler skal anvendes, når der er tale om forhold, der kan påvirke samhandelen mellem EU’s medlemsstater.