Venturefonden Seed Capital rejser nu en ny fond til opstart af små vidensvirksomheder.
Med solide indskud fra en række eksterne investorer har Seed Capital, der hører hjemme på DTU i Lyngby, skaffet 435 mio. kr. Og allerede nu venter fonden at hente yderligere 300 mio. kr. i år.
Dermed får fonden den størrelse, der er nødvendig for at løfte nye vigtige investeringer i opstartsvirksomheder baseret på avanceret viden.
- Vi skal gerne op på 750 mio. kr., og det har jeg en god fornemmelse for, nok skal lykkes, siger ledende partner i Seed Capital, Ulla Brockenhuus-Schack, der sidder med i Regeringens Vækstforum.

